Generel information om Kompetencehjulskonceptet herunder Kompetencehjulets

udviklingsbeskrivelse

Kompetencehjulskonceptets udviklingsbeskrivelse og pædagogiske og ledelsesmæssige IT-redskaber bidrager afgørende til danske dagtilbuds arbejde med børns læring, udvikling og dannelse.
Kompetencehjulskonceptets udgangspunkt er et helhedsorienteret, anerkendende, relations- og ressourceorienteret børnesyn, hvor alle læreplanens temaer kommer i spil, fordelt over 700 læringsmål - straks fra barnets fødsel til første skoledag. Udviklingsbeskrivelsen danner basis for en proaktiv tilgang til børns læring og udvikling og dermed til kvalitetsudvikling samt tidlig opsporing og indsats med metoden ”LUP på læringsmiljøet”.

Hvad er Kompetencehjulet
Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse er bygget op omkring de seks temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner, der er underopdelt i relevante undertemaer. Udviklingsbeskrivelsen, der er dokumenteret med relevant nyere forskning og teori, indeholder over 700 læringsmål, der beskriver, hvad børn kan udvikle og lære fra 0 – 6 år – hvis de får mulighed for det.

Udviklingsbeskrivelsen er uddybet og illustreret med små videoklip og Kompetencehjulets didaktiske bibliotek, der indeholder konkrete forslag til lege og aktiviteter, metoder og faglige artikler, alt sammen målrettet hvert læringsmål.

Pædagoger skaber kompetenceprofiler for grupper eller enkelte børn ud fra deres vurdering af børnenes udvikling og progression i forhold til læringsmålene i udviklingsbeskrivelsen. Profilerne viser også børnenes nærmeste udviklingszoner. Profilerne og det didaktiske indhold bruges til at målrette indsatser og udvikle læringsmiljøer, sikre tidlig opsporing og evalueringer af børnenes læringsudbytte.

 

Kompetencehjulet sikrer en nutidig og alsidig dannelse

I ”Master for en styrket pædagogisk læreplan” beskrives dannelse således:

”Dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk demokratisk menneske. 

Dagtilbud skal ikke kun bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til medbestemmelse men også deres forståelse for, indlevelse i og solidarisk handlen i forhold til andre. Dannelse refererer både til det pædagogiske formål, indhold og form. Dannelse, ligestilling og demokrati må medtænkes i det konkrete hverdagsliv i dagtilbuddet, således at børnene oplever at medvirke i og have indflydelse...” (s. 12)

Kompetencehjulet har netop fokus på et sådant dannelsessyn i alle de 6
læreplanstemaer den pædagogiske læreplan består af, for som der senere skrives skal de:

”..forstås som en helhed i forhold til arbejdet med børns læring og udvikling. Den tematiske opdeling har til hensigt at understøtte, at dagtilbuddene har fokus på alle temaer og dermed sikrer et helhedsorienteret perspektiv på børns trivsel, læring og udvikling” (s. 16).

Kompetencehjulskonceptet bygger også på et humanistisk dannelsessyn. I første omgang den tyske professor i pædagogik, Wolfgang Klafkis bud på en kategorial dannelse med fokus på både material (at vide) og formal dannelse (knowing how) og dannelsesbegrebet: En kritisk konstruktiv pædagogik. Ifølge Klafki handler dannelse om udvikling af selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Det pædagogiske arbejdes omdrejningspunkt er en stræben mod et så demokratisk samfund som muligt. (Se f.eks.: Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik).

Kompetencehjulskonceptets dannelsessyn bygger dog på en videreudvikling af dette i form af professor i psykologi Jan Tønnesvangs formulering af et dannelsessyn, der kaldes ”Kvalificeret selvbestemmelse”. Her præciseres udvikling af både selvbestemmelse og kvalificering i hver deres udadrettede og indadrettede tilværelseskompetencer:

a) - Udadrettet selvbestemmelse: Politisk-etisk tilværelseskompetence
b) - Indadrettet selvbestemmelse: Fænomenologisk (oplevelsesnær) tilværelseskompetence
c) - Udadrettet kvalificering: Teknisk tilværelseskompetence
d) - Indadrettet kvalificering: Selvreferentiel tilværelseskompetence


Alle spørgsmål til børns udvikling i Kompetencehjulskonceptet er en del af dette kategoriale dannelsessyn. Der spørges bl. a. om barnets udvikling af selv- og medbestemmelse, solidaritet, evne til at reflektere, håndtere følelser, samarbejde og empati, ligeså vel som evnen til at bruge kroppen, tale, tegne, skrive og indgå i sociale sammenhænge. I forlængelse af dette bygger Kompetencehjulskonceptets pædagogiske tilgang på relationspsykologi og ICDP samt brugen af barnets nærmeste udviklingszoner.

Historik
I 2006 bevilgede Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender midler – næsten 5 mio. kr. - til udvikling af Kompetencehjulskonceptet. Efter en projektperiode på tre år, blev Kompetencehjulskonceptet lanceret. Kompetencehjulet er siden videreudviklet væsentligt og bruges nu i en lang række danske kommuner til:

1. vurdering af børns og børnegruppers udbytte af institutioners og dagplejens pædagogiske indsats med metoden "LUP på læringsmiljøet"

2. tidlig opsporing og indsats ved proaktiv brug af udviklingsbeskrivelsen – allerede i sundhedsplejen

3. planlægning af pædagogiske indsatser med udgangspunkt i børns og børnegruppers nærmeste udviklingszone med inspiration fra Kompetencehjulets didaktiske bibliotek og metodebibliotek

4. ledelsesmæssig opfølgning og vejledning, og som inspiration til skærpelse af: den pædagogiske praksis, børnenes progression, og institutionens holdninger og værdier

5. tværfagligt samarbejde, og samarbejde med og involvering af forældre

6. Overgange der sikre, at viden ikke går tabt

 

Holdninger og værdier
Kompetencehjulet bygger på et helhedsorienteret, anerkendende, relations- og ressourceorienteret børnesyn.

Kompetencehjulet har samme grundsyn som ICDP (International Child Development Programme). Kompetencehjulskonceptet er da blevet til i et samarbejde mellem UCN (University College Nordjylland)* og LearnLab på baggrund af sammenfald omring netop de holdninger og værdier, der er repræsenteret i ICDP.

ICDP`s otte samspilstemaer udgør det værdisæt, brugere af Kompetencehjulskoncepterne ”bekender sig til”. Samspilstemaerne, er ikke rettet direkte mod barnet, men mod de voksne der har med barnet at gøre – barnets omsorgsgivere.

Vi ved, at de erfaringer barnet får i samspillet med nære voksne har grundlæggende indflydelse på dets opfattelse af sig selv, af andre og kundskaber til verden.

Det betyder, at det er i den almindelige levede hverdag, vi sætter de afgørende spor i børns liv. En afgørende faktor i børns udvikling er kvaliteten af børns samspil med voksne.

Kompetencehjulet bygger på, at det altid er den voksne der er ansvarlig for kvaliteten og forløbet af samspillet. Derfor skal der nødvendigvis ses på den voksnes bidrag i samspillet med barnet.

Kompetencehjulets ressourcesyn betyder, at der altid er fokus på, hvad barnet har lært og hvad det næste er, det kan lære indenfor hvert af de 6 temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner.

Helt i overensstemmelse med nyere forskning hviler teksternes børnesyn på den opfattelse, at barnets læring og udvikling ikke er en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft, men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil.

*UCN udbyder certificerede kurser med afsæt i ICDP-tænkningen