Det teoretiske grundlag


Generel information om Kompetencehjulskonceptet, herunder Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse.

Kompetencehjulskonceptets udviklingsbeskrivelse og pædagogiske og ledelsesmæssige IT-redskaber bidrager afgørende til danske dagtilbuds arbejde med børns læring, udvikling og dannelse


Kompetencehjulskonceptets udgangspunkt er et helhedsorienteret, anerkendende, relations- og ressourceorienteret børnesyn, hvor alle læreplanens temaer kommer i spil, fordelt over 700 læringsmål - straks fra barnets fødsel til første skoledag. Udviklingsbeskrivelsen danner basis for en proaktiv tilgang til børns læring og udvikling og dermed til kvalitetsudvikling samt tidlig opsporing og indsats med metoden ”LUP på læringsmiljøet”.
 

Hvad er Kompetencehjulet

Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse er bygget op omkring de seks temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner, der er underopdelt i relevante undertemaer. Udviklingsbeskrivelsen, der er dokumenteret med relevant nyere forskning og teori, indeholder over 700 læringsmål, der beskriver, hvad børn kan udvikle og lære fra 0 – 6 år – hvis de får mulighed for det.
 

Udviklingsbeskrivelsen er uddybet og illustreret med små videoklip og Kompetencehjulets didaktiske bibliotek, der indeholder konkrete forslag til lege og aktiviteter, metoder og faglige artikler, alt sammen målrettet hvert læringsmål.

Pædagoger skaber kompetenceprofiler for grupper eller enkelte børn ud fra deres vurdering af børnenes udvikling og progression i forhold til læringsmålene i udviklingsbeskrivelsen. Profilerne viser også børnenes nærmeste udviklingszoner. Profilerne og det didaktiske indhold bruges til at målrette indsatser og udvikle læringsmiljøer, sikre tidlig opsporing og evalueringer af børnenes læringsudbytte.

Kompetencehjulet sikrer en nutidig og alsidig dannelse

I ”Master for en styrket pædagogisk læreplan” beskrives dannelse således:

”Dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk demokratisk menneske. 

Dagtilbud skal ikke kun bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til medbestemmelse men også deres forståelse for, indlevelse i og solidarisk handlen i forhold til andre. Dannelse refererer både til det pædagogiske formål, indhold og form. Dannelse, ligestilling og demokrati må medtænkes i det konkrete hverdagsliv i dagtilbuddet, således at børnene oplever at medvirke i og have indflydelse...” (s. 12)

Kompetencehjulet har netop fokus på et sådant dannelsessyn i alle de 6
læreplanstemaer den pædagogiske læreplan består af, for som der senere skrives skal de:

”..forstås som en helhed i forhold til arbejdet med børns læring og udvikling. Den tematiske opdeling har til hensigt at understøtte, at dagtilbuddene har fokus på alle temaer og dermed sikrer et helhedsorienteret perspektiv på børns trivsel, læring og udvikling” (s. 16).

Kompetencehjulskonceptet bygger også på et humanistisk dannelsessyn. I første omgang den tyske professor i pædagogik, Wolfgang Klafkis bud på en kategorial dannelse med fokus på både material (at vide) og formal dannelse (knowing how) og dannelsesbegrebet: En kritisk konstruktiv pædagogik. Ifølge Klafki handler dannelse om udvikling af selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Det pædagogiske arbejdes omdrejningspunkt er en stræben mod et så demokratisk samfund som muligt. (Se f.eks.: Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik).

Kompetencehjulskonceptets dannelsessyn bygger dog på en videreudvikling af dette i form af professor i psykologi Jan Tønnesvangs formulering af et dannelsessyn, der kaldes ”Kvalificeret selvbestemmelse”. Her præciseres udvikling af både selvbestemmelse og kvalificering i hver deres udadrettede og indadrettede tilværelseskompetencer:

a) - Udadrettet selvbestemmelse: Politisk-etisk tilværelseskompetence
b) - Indadrettet selvbestemmelse: Fænomenologisk (oplevelsesnær) tilværelseskompetence
c) - Udadrettet kvalificering: Teknisk tilværelseskompetence
d) - Indadrettet kvalificering: Selvreferentiel tilværelseskompetence


Alle spørgsmål til børns udvikling i Kompetencehjulskonceptet er en del af dette kategoriale dannelsessyn. Der spørges bl. a. om barnets udvikling af selv- og medbestemmelse, solidaritet, evne til at reflektere, håndtere følelser, samarbejde og empati, ligeså vel som evnen til at bruge kroppen, tale, tegne, skrive og indgå i sociale sammenhænge. I forlængelse af dette bygger Kompetencehjulskonceptets pædagogiske tilgang på relationspsykologi og ICDP samt brugen af barnets nærmeste udviklingszoner.

Kompetencehjulets historik 

I 2006 bevilgede Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender midler – næsten 5 mio. kr. - til udvikling af Kompetencehjulskonceptet. Efter en projektperiode på tre år, blev Kompetencehjulskonceptet lanceret. Kompetencehjulet er siden videreudviklet væsentligt og bruges nu i en lang række danske kommuner til:

1. vurdering af børns og børnegruppers udbytte af institutioners og dagplejens pædagogiske indsats med metoden "LUP på læringsmiljøet"

2. tidlig opsporing og indsats ved proaktiv brug af udviklingsbeskrivelsen – allerede i sundhedsplejen

3. planlægning af pædagogiske indsatser med udgangspunkt i børns og børnegruppers nærmeste udviklingszone med inspiration fra Kompetencehjulets didaktiske bibliotek og metodebibliotek

4. ledelsesmæssig opfølgning og vejledning, og som inspiration til skærpelse af: den pædagogiske praksis, børnenes progression, og institutionens holdninger og værdier

5. tværfagligt samarbejde, og samarbejde med og involvering af forældre

6. Overgange der sikre, at viden ikke går tabt

Kompetencehjulets holdninger og værdier 

Kompetencehjulet bygger på et helhedsorienteret, anerkendende, relations- og ressourceorienteret børnesyn.
 

Kompetencehjulet har samme grundsyn som ICDP (International Child Development Programme). Kompetencehjulskonceptet er da blevet til i et samarbejde mellem UCN (University College Nordjylland)* og LearnLab på baggrund af sammenfald omring netop de holdninger og værdier, der er repræsenteret i ICDP.
 

ICDP`s otte samspilstemaer udgør det værdisæt, brugere af Kompetencehjulskoncepterne ”bekender sig til”. Samspilstemaerne, er ikke rettet direkte mod barnet, men mod de voksne der har med barnet at gøre – barnets omsorgsgivere.
 

Vi ved, at de erfaringer barnet får i samspillet med nære voksne har grundlæggende indflydelse på dets opfattelse af sig selv, af andre og kundskaber til verden.
 

Det betyder, at det er i den almindelige levede hverdag, vi sætter de afgørende spor i børns liv. En afgørende faktor i børns udvikling er kvaliteten af børns samspil med voksne.
 

Kompetencehjulet bygger på, at det altid er den voksne der er ansvarlig for kvaliteten og forløbet af samspillet. Derfor skal der nødvendigvis ses på den voksnes bidrag i samspillet med barnet.
 

Kompetencehjulets ressourcesyn betyder, at der altid er fokus på, hvad barnet har lært og hvad det næste er, det kan lære indenfor hvert af de 6 temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner.
 

Helt i overensstemmelse med nyere forskning hviler teksternes børnesyn på den opfattelse, at barnets læring og udvikling ikke er en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft, men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil.
 

*UCN udbyder certificerede kurser med afsæt i ICDP-tænkningen  

Fagligt grundlag 

Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse er resultatet af en systematisering af den omfangsrige relevante forskning og teori om børns udvikling og læring.

Pædagogiske og psykologiske kandidater med uddannelser fra DPU og RUC og lektorer i forskellige pædagogiske fag samt sundhedsplejersker og ergoterapeuter m.fl. har systematiseret og gjort denne viden tilgængelig og anvendelig i rammen for temaerne i Lov om Pædagogiske Læreplaner.

I Kompetencehjulet anvendes der bl. a. forskning og originallitteratur fra bl.a. Daniel Stern, Dorte Bleses, Susan Hart, Kari Killén, Arne Poulsen, Marianne Brodin, Dorte Damm, Hans Vejleskov, Karsten Hundeide, Stig Broström, Jaan Valsiner, Jan Tønnesvang, Hans Henrik Knoop og mange andres nyere forskning og faglitteratur. Desuden mange andre forskere med lidt ældre forskning, der stadig har værdi, i mere eller mindre modereret form, som f.eks. Bowlby, Vygotksy, Ainsworth, Antonovsky og Berit Bae.


Fundament altid tydeligt

Kompetencehjulskonceptet gør alle steder eksplicit rede for hvilken forskning og viden, der bygges på. Netop dette er unikt for Kompetencehjulskonceptet, der også er et didaktisk redskab til formidling af forskning og straks-anvendelig faglig viden. Derfor er der i litteraturlister, udover henvisninger til forskning og teori, også litteraturhenvisninger til bøger og andet materiale, pædagogerne kan bruge direkte i praksis.

Kompetencehjulskonceptet bygger på nyere forskning, der hvor der er en brugbar nyere forskning. Hvor der ikke er forskning, bygges der på nyere teoriopbygninger. Kompetencehjulskonceptets indhold er da også blevet revideret flere gange og det vil fortsat ske.

Begrebet ”nyere” refererer også til, at Kompetencehjulskonceptet netop som fundament bygger på det tidssvarende psykologiske paradigme: relationspsykologien. Dette er i modsætning til flere andre psykologiske og kulturelt forældede udviklingsbeskrivelser, som f.eks. Kuno Beller, eller vurderingsredskaber, som f. eks. Skoleparathedsundersøgelsen (SPU).

Nyere forskning medtages i Kompetencehjulskonceptet, når det er bredt anerkendt i forskningskredse og har et kompatibelt fundament med Kompetencehjulskonceptets relationspsykologiske fundament. Når der nogen steder i Kompetencehjulskonceptet alligevel bruges lidt ældre litteratur, er begrundelsen, at indholdet stadigt har værdi, og ikke er erstattet af anden anerkendt forskning eller bedre litteratur, der grundlæggende tilføjer nyt eller modsiger indholdet. Dette er et vilkår indenfor al pædagogik og psykologi, at man bruger både nye og ældre kilder. Udover formidling af forskning og teoriopbygninger formidler Kompetencehjulskonceptet også ”brugs-litteratur” til pædagogerne, der i sagens natur også kan have forskellig alder og forudsætninger.  

Vurdering af faglig kvalitet/læringsmiljø – vurdering af børns og børnegruppers kompetencer 

Med kompetencevurderinger af børn enkeltvis og børnegrupper er der basis for: Datainformeret dynamisk indsats - Evaluering - Dokumentation – Progression – altså løbende aktionslæringsforløb, der bidrager til at gøre den Pædagogiske læreplan levende i det daglige pædagogiske arbejde.

Kompetencehjulets over 700 udsagn/kompetencer/læringsmål kan sammen med Kompetencehjulets anerkendende, relations- og ressource orienteret børnesyn danne udgangspunkt for en løbende vurdering i institutionens af, om børnene bliver udfordret og tilbudt den læring og udvikling, de ifølge forskning og teori kan lære og udvikle – med udgangspunkt i Kompetencehjulets børnesyn.

 

Kompetenceprofiler for grupper og børn individuelt

Med udgangspunkt i udviklingsbeskrivesen kan det pædagogiske personale i dagtilbud lave gruppepro¬filer og profiler for børn enkeltvis. Der er ikke tale om nedslag i enkelte aldre, men tværtimod mulighed for at følge barnets udvikling løbende fra 0 – 6 år.

Profilerne bliver til, ved at personalet, ud fra deres ob¬servationer i hverdagen, besvarer et relevant udsnit af spørgsmål, om det børn kan lære, hvis de får det tilbudt. Besvarelserne startes altid i en yngre alder end barnet pt. er. Dette er for at sikre positive svar og nærmeste udviklingszoner vil fremkomme hos hvert enkelt barn. Der fortsættes til barnet ikke længere udviser initiativer eller nærmeste udviklingszoner. På baggrund af disse svar visualiseres et helhedsorienteret billede af børnegruppens kompetencer og udbytte af det pædagogiske arbejde, og hvor børnene er på vej hen i deres udvikling.

Det pædagogiske personale vurderer børnenes udbytte og får altså en spejling af børnenes udbytte af den pæda¬gogiske indsats og et overblik over børnenes udvikling og nærmeste udviklingszone. Institutionen får også synliggjort de områder, som børnene ikke har fået mulighed for at lære, eller at der måske er indsatser og aktiviteter, der ikke har haft effekt. Analyse af kompetenceprofilerne bidrager derfor til, at det pædagogiske personale får øje for, hvad der skal gøres anderledes både i relationerne og læringsmiljøerne.

Når Gruppeprofilen laves, får hvert barn samtidig en individuel kompetenceprofil, hvor barnets nærmeste udviklingszone synliggøres. Kompetencehjulet giver dermed også mulighed for tidlig opsporing og målret-tede, konkrete indsatser for børn individuelt.

 

Pædagogisk indsatser, handleplaner og evaluering

På baggrund af gruppeprofilen og børnenes individuelle kompetenceprofiler, får det pædagogiske personale mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske indsats med udgangspunkt i gruppens/børnenes nærmeste udviklingszone. Det kan bl.a. ske ved brug af Kompetence¬hjulets ”Handleplan”, der guider personalet gennem relevante didaktiske overvejelser.

I Kompetencehjulets didaktiske bibliotek er der målret¬tede forslag til: lege, aktiviteter, APPS og metoder, som inspiration til den fremtidige indsats.

Når en pædagogisk indsats eller Handleplanen er gennemført for de udvalgte læringsmål, vurderer det pædagogiske personale børnenes udbytte og får dermed mulighed for at følge og dokumentere børnegruppens og børnenes progression
. 

Dynamiske pædagogiske læreplaner 

Gruppebesvarelser, der bruges løbende, giver dagtilbuddet indblik i, om børnene får tilbudt aktiviteter og lege, der gør, at de får mulighed for at lære og udvikle det, som Kompetencehjulskonceptets udviklingsbeskrivelse jf. teori og forskning viser, at børn kan lære og udvikle.


Proaktiv indsats 

Som nævnt er Kompetencehjulskonceptets udviklingsbeskrivelse bygget op omkring de seks temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner, der er underopdelt i relevante undertemaer. I over 700 læringsmål - inddelt i otte intervaller: 0-4 mdr., 4-8 mdr., 8-12 mdr. 1-2 år, 2-3 år, 3-4 år, 4-5 år og 5-6 år - kommer alle læreplanens temaer i spil straks fra barnets fødsel til første skoledag. Udviklingsbeskrivelsen danner derfor basis for en proaktiv tilgang til børns læring og udvikling (hvad er børnene på vej til at lære) som en del af Den Pædagogiske Læreplan med metoden ”LUP på læringsmiljøet”. En forebyggende indsats med tidlig opsporing og indsats er også mulig. Bege dele kan gøres helt uafhængig af børnenes alder og altid med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone.
 

Fokus på de rette indsatser 

Mange læringsmål kræver ikke en decideret målrettet indsats, men en anerkendende kultur og et relevant læringsmiljø. Børn lærer da også mange af de beskrevne læringsmål i de børneinitierede lege og aktiviteter, der hver dag finder sted i dagtilbud.

Lige så meget lærer børnene via samarbejdende støtte fra det pædagogiske personale gennem ”børneinitierede voksenstøttede aktiviteter”. En række afgørende vigtige læringsmål kræver imidlertid ”vokseninitieret indsats”. Kompetencehjulet er med til at skabe overblik over hvilken indsats, der skal til for at få det bedste udbytte. Med Kompetencehjulet kan en børnegruppes udbytte af den pædagogiske indsats netop vurderes ved at lave en gruppebesvarelse. 


Her synliggøres:


• det børnene kan eller er på vej til at kunne
• læringsmål, som ikke er kommet i spil ”børneinitieret”
• læringsmål, der er arbejdet med – tilsyneladende uden effekt
• læringsmål, der ikke har været fokus på og som kræver ”vokseninitierede” aktiviteter for at børnene får muligheden for at lære og udvikle kompetencen.
 
Gruppebesvarelsen giver – både pædagogisk personale og ledelse - blik for alsidigheden i læringsmiljøet. Gruppebesvarelsen bidrager med data til datainformerede aktionslæringsforløb og gør hermed Den Pædagogiske Læreplan til et levende, dynamisk og målrettet kvalitetsredskab. En sammenligning over tid viser børnegruppens progression og dermed børnenes udbytte af læringsmiljøerne og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.