Sundhedsplejen skal gøre en endnu større forskel på børns livschancer

Sundhedsplejen skal gøre en endnu større forskel på børns livschancer
Det anerkendes nu i endnu højere grad, at sundhedsplejerskers indsatser i spædbørnefamilier er ekstremt vigtige for alle børns udvikling. Især når der er tale om forebyggelse og tidlig opsporing af børn med udviklingsforstyrrelse. Det kan være udviklingsforstyrrelser, der er medfødte eller fremkommet af problematisk samspil mellem forældre og barn.

Sundhedsplejens dilemma
Sundhedsplejersken har to funktioner i familien. En funktion som vejleder og desuden en funktion som myndighedsperson, som vurderer, om barnet trives og udvikler sig, som det skal. I ekstreme situationer kan sundhedsplejersken komme ud for, at hun bliver nødt til at lave en indberetning, fordi hun har set nogle alarmerede tegn på, at barnet mistrives. Det er et stort ansvar, der ofte giver anledning til usikkerhed og tvivl, fordi balancen mellem indgreb og overgreb fylder så utrolig meget i situationen – hvor går grænsen?

Sundhedsplejersken har brug for at kvalificere og dokumentere sine iagttagelser

Den øgede opmærksomhed på tidligere – tidlig – opsporing og indsats gør, at der nu er fokus på redskaber, der kan supplere sundhedsplejens traditionelle metoder. Redskaber, der kan hjælpe sundhedsplejen med systematisk at vurdere bar¬nets tilknytning og sociale kontakt i forhold til den udvikling, man forventer og som er afgørende for barnets livschancer.

TOM: Forældresamarbejder med fælles viden om børns udvikling

TOM synliggør, hvor barnet aktuelt er og hvor det er på vej hen i sin udvikling. Forældrene involveres i vurderingen af, hvad barnet allerede gør og kan, og hvad det endnu ikke viser initiativer til.

 

Tidligt tværfagligt samarbejde omkring bekymringsbørn

Udfordringer i det tværfaglige samarbejde som: manglende kendskab til kollegerne, manglende fælles sprog og faglig viden og organisatoriske forhold, har været og er fortsat årsag til, at bekymringer og underretninger kan være alt for længe under ”sagsbehandling” og måske går tabt undervejs. TOM er et tværfagligt redskab og referenceramme, hvor kolleger mødes ligeværdigt omkring det, det handler om, nemlig barnet der ”sidder på den tændte kogeplade” og har brug for omgående hjælp for at stoppe ”forbrændingerne”. Sundhedsplejerskens dokumentation af sine iagttagelser og vurderinger giver: familierådgiveren, psykologen, fysioterapeuter, tale- høre konsulenter og tværfaglige kolleger i øvrigt et kvalificeret fundament at tage udgangspunkt i som vejleder og i beslutningsprocessen og den fremadrettede indsats.  

Læs mere om TOM-Kompetencehjulet her!