Generel information om Kompetencehjulskonceptet herunder Kompetencehjulets

udviklingsbeskrivelse

Fagligt grundlag
Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse er resultatet af en systematisering af den omfangsrige relevante forskning og teori om børns udvikling og læring.

Pædagogiske og psykologiske kandidater med uddannelser fra DPU og RUC og lektorer i forskellige pædagogiske fag samt sundhedsplejersker og ergoterapeuter m.fl. har systematiseret og gjort denne viden tilgængelig og anvendelig i rammen for temaerne i Lov om Pædagogiske Læreplaner.

I Kompetencehjulet anvendes der bl. a. forskning og originallitteratur fra bl.a. Daniel Stern, Dorte Bleses, Susan Hart, Kari Killén, Arne Poulsen, Marianne Brodin, Dorte Damm, Hans Vejleskov, Karsten Hundeide, Stig Broström, Jaan Valsiner, Jan Tønnesvang, Hans Henrik Knoop og mange andres nyere forskning og faglitteratur. Desuden mange andre forskere med lidt ældre forskning, der stadig har værdi, i mere eller mindre modereret form, som f.eks. Bowlby, Vygotksy, Ainsworth, Antonovsky og Berit Bae.

Fundament altid tydeligt
Kompetencehjulskonceptet gør alle steder eksplicit rede for hvilken forskning og viden, der bygges på. Netop dette er unikt for Kompetencehjulskonceptet, der også er et didaktisk redskab til formidling af forskning og straks-anvendelig faglig viden. Derfor er der i litteraturlister, udover henvisninger til forskning og teori, også litteraturhenvisninger til bøger og andet materiale, pædagogerne kan bruge direkte i praksis.

Kompetencehjulskonceptet bygger på nyere forskning, der hvor der er en brugbar nyere forskning. Hvor der ikke er forskning, bygges der på nyere teoriopbygninger. Kompetencehjulskonceptets indhold er da også blevet revideret flere gange og det vil fortsat ske.

Begrebet ”nyere” refererer også til, at Kompetencehjulskonceptet netop som fundament bygger på det tidssvarende psykologiske paradigme: relationspsykologien. Dette er i modsætning til flere andre psykologiske og kulturelt forældede udviklingsbeskrivelser, som f.eks. Kuno Beller, eller vurderingsredskaber, som f. eks. Skoleparathedsundersøgelsen (SPU).

Nyere forskning medtages i Kompetencehjulskonceptet, når det er bredt anerkendt i forskningskredse og har et kompatibelt fundament med Kompetencehjulskonceptets relationspsykologiske fundament. Når der nogen steder i Kompetencehjulskonceptet alligevel bruges lidt ældre litteratur, er begrundelsen, at indholdet stadigt har værdi, og ikke er erstattet af anden anerkendt forskning eller bedre litteratur, der grundlæggende tilføjer nyt eller modsiger indholdet. Dette er et vilkår indenfor al pædagogik og psykologi, at man bruger både nye og ældre kilder. Udover formidling af forskning og teoriopbygninger formidler Kompetencehjulskonceptet også ”brugs-litteratur” til pædagogerne, der i sagens natur også kan have forskellig alder og forudsætninger.  

 

Vurdering af faglig kvalitet/læringsmiljø – vurdering af børns og børnegruppers kompetencer
Med kompetencevurderinger af børn enkeltvis og børnegrupper er der basis for: Datainformeret dynamisk indsats - Evaluering - Dokumentation – Progression – altså løbende aktionslæringsforløb, der bidrager til at gøre den Pædagogiske læreplan levende i det daglige pædagogiske arbejde.

Kompetencehjulets over 700 udsagn/kompetencer/læringsmål kan sammen med Kompetencehjulets anerkendende, relations- og ressource orienteret børnesyn danne udgangspunkt for en løbende vurdering i institutionens af, om børnene bliver udfordret og tilbudt den læring og udvikling, de ifølge forskning og teori kan lære og udvikle – med udgangspunkt i Kompetencehjulets børnesyn.

Kompetenceprofiler for grupper og børn indivi
duelt
Med udgangspunkt i udviklingsbeskrivesen kan det pædagogiske personale i dagtilbud lave gruppepro¬filer og profiler for børn enkeltvis. Der er ikke tale om nedslag i enkelte aldre, men tværtimod mulighed for at følge barnets udvikling løbende fra 0 – 6 år.

Profilerne bliver til, ved at personalet, ud fra deres ob¬servationer i hverdagen, besvarer et relevant udsnit af spørgsmål, om det børn kan lære, hvis de får det tilbudt. Besvarelserne startes altid i en yngre alder end barnet pt. er. Dette er for at sikre positive svar og nærmeste udviklingszoner vil fremkomme hos hvert enkelt barn. Der fortsættes til barnet ikke længere udviser initiativer eller nærmeste udviklingszoner. På baggrund af disse svar visualiseres et helhedsorienteret billede af børnegruppens kompetencer og udbytte af det pædagogiske arbejde, og hvor børnene er på vej hen i deres udvikling.

Det pædagogiske personale vurderer børnenes udbytte og får altså en spejling af børnenes udbytte af den pæda¬gogiske indsats og et overblik over børnenes udvikling og nærmeste udviklingszone. Institutionen får også synliggjort de områder, som børnene ikke har fået mulighed for at lære, eller at der måske er indsatser og aktiviteter, der ikke har haft effekt. Analyse af kompetenceprofilerne bidrager derfor til, at det pædagogiske personale får øje for, hvad der skal gøres anderledes både i relationerne og læringsmiljøerne.

Når Gruppeprofilen laves, får hvert barn samtidig en individuel kompetenceprofil, hvor barnets nærmeste udviklingszone synliggøres. Kompetencehjulet giver dermed også mulighed for tidlig opsporing og målret-tede, konkrete indsatser for børn individuelt.

Pædagogisk indsatser, handleplaner og evaluering
På baggrund af gruppeprofilen og børnenes individuelle kompetenceprofiler, får det pædagogiske personale mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske indsats med udgangspunkt i gruppens/børnenes nærmeste udviklingszone. Det kan bl.a. ske ved brug af Kompetence¬hjulets ”Handleplan”, der guider personalet gennem relevante didaktiske overvejelser.

I Kompetencehjulets didaktiske bibliotek er der målret¬tede forslag til: lege, aktiviteter, APPS og metoder, som inspiration til den fremtidige indsats.

Når en pædagogisk indsats eller Handleplanen er gennemført for de udvalgte læringsmål, vurderer det pædagogiske personale børnenes udbytte og får dermed mulighed for at følge og dokumentere børnegruppens og børnenes progression
. 

 

Dynamiske pædagogiske læreplaner
Gruppebesvarelser, der bruges løbende, giver dagtilbuddet indblik i, om børnene får tilbudt aktiviteter og lege, der gør, at de får mulighed for at lære og udvikle det, som Kompetencehjulskonceptets udviklingsbeskrivelse jf. teori og forskning viser, at børn kan lære og udvikle.

Proaktiv indsats
Som nævnt er Kompetencehjulskonceptets udviklingsbeskrivelse bygget op omkring de seks temaer i Lov om Pædagogiske Læreplaner, der er underopdelt i relevante undertemaer. I over 700 læringsmål - inddelt i otte intervaller: 0-4 mdr., 4-8 mdr., 8-12 mdr. 1-2 år, 2-3 år, 3-4 år, 4-5 år og 5-6 år - kommer alle læreplanens temaer i spil straks fra barnets fødsel til første skoledag. Udviklingsbeskrivelsen danner derfor basis for en proaktiv tilgang til børns læring og udvikling (hvad er børnene på vej til at lære) som en del af Den Pædagogiske Læreplan med metoden ”LUP på læringsmiljøet”. En forebyggende indsats med tidlig opsporing og indsats er også mulig. Bege dele kan gøres helt uafhængig af børnenes alder og altid med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone.

Fokus på de rette indsatser

Mange læringsmål kræver ikke en decideret målrettet indsats, men en anerkendende kultur og et relevant læringsmiljø. Børn lærer da også mange af de beskrevne læringsmål i de børneinitierede lege og aktiviteter, der hver dag finder sted i dagtilbud.

Lige så meget lærer børnene via samarbejdende støtte fra det pædagogiske personale gennem ”børneinitierede voksenstøttede aktiviteter”. En række afgørende vigtige læringsmål kræver imidlertid ”vokseninitieret indsats”. Kompetencehjulet er med til at skabe overblik over hvilken indsats, der skal til for at få det bedste udbytte. Med Kompetencehjulet kan en børnegruppes udbytte af den pædagogiske indsats netop vurderes ved at lave en gruppebesvarelse. 

Her synliggøres:
• det børnene kan eller er på vej til at kunne
• læringsmål, som ikke er kommet i spil ”børneinitieret”
• læringsmål, der er arbejdet med – tilsyneladende uden effekt
• læringsmål, der ikke har været fokus på og som kræver ”vokseninitierede” aktiviteter for at børnene får muligheden for at lære og udvikle kompetencen.
 
Gruppebesvarelsen giver – både pædagogisk personale og ledelse - blik for alsidigheden i læringsmiljøet. Gruppebesvarelsen bidrager med data til datainformerede aktionslæringsforløb og gør hermed Den Pædagogiske Læreplan til et levende, dynamisk og målrettet kvalitetsredskab. En sammenligning over tid viser børnegruppens progression og dermed børnenes udbytte af læringsmiljøerne og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.