Bestil bog "Styrk dit barns sprog - Hverdagssamtaler om mad"
*Alle priser er ekskl. moms.
Om bogen
Styrk dit barns sprog - Hverdagssamtaler om mad
Bogen henvender sig til forældre til børn i 0-3-års alderen samt til pædagogisk personale i vuggestuer og dagpleje. Den er et nytænkende bidrag til både forældres og professionelles opmærksomhed på, hvor mange ord og begreber der gemmer sig på frokostbordet. Bogen giver inspiration til at tale “omkring” madvarer og genstande på frokostbordet og til at give barnet mulighed for at opleve maden med alle sanser. Metoden kan overføres til andre situationer i hverdagen – fx på gåture, under indkøb i dagligvarebutikker m.m. – samt til andre emner, som barnet viser interesse for, fx lampen eller skraldebilen, der dytter udenfor.
”Styrk barnets sprog – Hverdagssamtaler om mad” er en ordinspirationsbog, der understøtter arbejdet med at styrke og udvide barnets ordforråd gennem hverdagssamtaler. Bogen præsenterer forslag til ord, der kan anvendes i samtaler med barnet om det, der spises.
Børn har behov for at høre mange ord og sætninger for at udvikle sproget, og derfor er samtaler i hverdagen vigtige. Hverdagssamtaler er en oplagt anledning til at tale om det, man er fælles om – for eksempel at spise mad. Bogen tager udgangspunkt i konkrete ting som mælk, rugbrødsmadder og frugt og giver idéer til samtaleemner, der relaterer sig til måltidet.
Bogen kan både anvendes som inspirationsbog og som billedbog, hvor billederne kan danne udgangspunkt for samtale.
Fakta om bogen
-
Blevet til i et samarbejde mellem LearnLab og 250 dagplejere og pædagoger i Kolding Kommune.
-
Dansk udviklet bog med fokus på tidlig sprogstimulering.
-
Mange af de ord, der indgår i bogen, findes også i de sprogvurderinger, som anvendes i danske dagplejer, vuggestuer og børnehaver, og som barnet senere bliver vurderet ud fra.
-
Henvender sig til forældre, men også pædagoger m.fl.
-
Kombinerer sprogstimulering, læring og hverdag
-
Format: Board book, 32 sider, hardcover
-
Størrelse: 211 x 149 x 17 mm.
-
Målgruppe: Forældre til børn 0–3 år
Skriv til os
Har du spørgsmål til bestilling eller om bogen